Skrevet af: /ritzau/

 

FCK: Vi skal videre fra gruppen

07. okt. 2008 13.15 Int. fodbold

FC København fik tirsdag velkendte europæiske navne som modstandere i Uefa Cuppens gruppespil.

FCK's sportsdirektør Carsten V. Jensen udpeger Valencia som favorit, men mener ellers, at københavnerne ligger på niveau med de øvrige modstandere, som er Club Brügge, Rosenborg og St. Etienne.

- Valencia skiller sig ud, og så bliver der vel hård kamp om krummerne. Som udgangspunkt må vi nok sige, at vi er nogenlunde på lige fod med de øvrige tre hold, siger Carsten V. Jensen

FCK's målsætning er derfor at gå videre fra gruppen, i modsætning til sidste sæson.

- Nu snublede vi jo sidste år i sidste kamp, så målet i år må være at komme et skridt videre, lyder det fra Carsten V. Jensen, der var til stede ved lodtrækningen i schweiziske Nyon.

 
    

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Int. fodbold

© Copyright DR 2008. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.