Skrevet af: /ritzau/

 

Espanyol idømt bøde for ballade

08. okt. 2008 11.55 Int. fodbold

Den spanske Primera Division-klub Espanyol er blevet tildelt en bøde på 3000 euro (svarende til godt 22.000 kroner) efter balladen i forbindelse med hjemmekampen mod Barcelona i sidste måned.

Opgøret måtte afbrydes i små ti minutter, fordi Barcelona-tilhængere kastede fyrværkeri ned på Espanyol-fans, der stod på tribunen nedenunder.

Samtidig truer det spanske fodboldforbund med at forbyde klubben at lukke tilskuere ind til kampene, hvis ikke det lykkes at få bedre styr på ballademagere fremover.


 

 
    

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Int. fodbold

© Copyright DR 2008. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.