Bosserne i de førende danske fodboldklubber har dummet sig med en SAS Liga-planlægning, der er præget af et efterårs-forløb med alt for mange og alt for lange pauser.
De erkender det. Og de vil ændre på det.
Det skal være første og sidste gang, at der bydes på fire perioder af 14 dage uden SAS Liga-fodbold i et efterår.
FCMs sportsdirektør, Jens Ørgaard, er helt enig.
- Jeg vil ikke kritisere noget. Vi har selv klokket i det. Vi ville gerne give pokalfodbolden øget opmærksomhed, og det vil vi fortsat, men vi skal have den bedre indkopieret i den samlede turneringsplan, siger Jens Ørgaard til sporten.dk.
Thomas Christensen, der er Divisionsforeningens formand og adm. direktør i OB, erkender det uhensigtsmæssige i planlægningen.
- Vi har lige haft møde i Divisionsforeningen, og alle klubber er sådan set enige i, at der er for mange pauser. Det skal laves om før næste sæson. Vi vil fortsat gerne se på, hvordan vi kan opprioritere pokalturneringen, men det går for meget ud over SAS Ligaen, når der lægges to pokalrunder i weekender udover et par internationalt dikterede landskamp-terminer inden for godt et par måneder. SAS Ligaen mister momentum, siger Thomas Christensen.
De mange afbræk i SAS Ligaen rammer især fans, spillere og sponsorer i de klubber, der ikke spiller UEFA Cup.
Eksempelvis har klubber som Esbjerg og Sønderjyske haft fem ugers interval mellem deres seneste to hjemmekampe, og ikke en eneste hjemmekamp i september, en af årets bedste fodboldmåneder.
Fodbold
Fire mål af Tevez i målorgie
3. December 2008, 23:17 Argentineren Carlos Tevez stod for halvdelen af kampens scoringer, da Manchester United besejrede Blackburn 5-3 i kvartf… Læs mere



























Fodbold Fire mål af Tevez i målor…
Fodbold Perez sendte Twente vider…
Damelandsholdet VIDEO: Aaen sejlede af ly…
Damelandsholdet Danmark åbnede med sejr
Fodbold Rioch: AaB gør det fantas…
Håndbold Hvem er landsholdets babe…




































