West Ham, der holder brandudsalg af spillere til januar, har mærket den. Mike Ashley, der ikke kan få solgt Newcastle, har også. Ja, selv giganterne fra Liverpool, der har udsat et nyt stadion-byggeri, føler det. Den internationale finanskrise er så småt i gang med at skylle ind over verdens næstdejligste leg, fodbolden.
Det erkender Chelseas formand, Bruce Buck, i en samtale med Sky Sport.
- Ingen er immun overfor kreditkrisen, heller ikke fodbolden. Der er ikke mange klubber, der mærker krisen lige nu, men det vil komme. Når sæsonbilletterne skal fornyes i maj - og ja - når, der skal købes julegaver, så vil vi mærke krisen. For krisen betyder også, at folk vil få færre penge mellem hænderne, udtaler Bruce Buck.
- Så selv om vi har en mand, som Roman Abramovich, så vil Chelsea også mærke krisen. Indtægterne vil gå ned, og så bliver vi nødt til at se på udgifterne - og det ser vi på allerede nu, fortsætter Buck, hvis klub i modsætning til mange andre Premier League-klubber først og fremmest står i gæld til ejeren Abramovich - og ikke de så hårdt mærkede banker.
Fodboldklubberne har først og fremmest indtægter fra tv-rettigheder, sponsorer, tilskuere og merchandise, og hvad angår de tre sidstnævnte punkter vil krisen kunne mærkes i samtlige klubber fra store til små, idet indtægterne fra kriseramte sponsorer og den almindelige fodboldforbruger med færre penge på lommen vil gå ned. Tv-indtægterne er derimod foreløbig sikret frem til 2010 i Premier League, men hvis den økonomiske recession fortsætter så længe, kan det også til den tid blive vanskeligt at forhandle en lige så lukrativ aftale.
Eksempelvis erfarer Daily Telegraph, at flere Premier League-klubber allerede har haft bekymrede banker i røret, der gerne ville høre om, hvordan det stod til med tilbagebetalingen. Lige som eksempelvis Manchester United har problemer med klubbens hovedsponsor, AIG, der er voldsomt berørt af den finansielle krise.
Det europæiske fodboldforbunds præsident, Michel Platini, erkender da også, at der er et problem. Han har direkte været ude at true de klubber, der har for store gældsposter, med udelukkelse, og nu snakker præsidenten om løntilbageholdenhed og sågar lønloft i fodboldens verden.
- Vi må snakke om antallet af kontrakter i den enkelte klub, og vi må snakke om løn. Jeg er imidlertid ikke en ekspert på området, men vi må se på det. Vi må se på, hvad vi kan gøre, og vi vil gøre det, der er nødvendigt for fodbolden, erklærer Platini.
Fakta:
Premier League (verdens stærkeste liga økonomisk set): Klubberne skylder netop nu 29 milliarder danske kroner væk. Flere større sponsorer i de enkelte klubber er berørt af den økonomiske uro. Bankerne er voldsomt urolige for deres udlån. Samtidig vil recessionen kunne mærkes på entre-indtægter og merchandise-salg, når krisen slår igennem på almindelige menneskers forbrug.
Europa: Samme tendens vil gøre sig gældende overalt i europæisk fodbold. Eksempelvis er 14 procent af sponsorerne i Bundesliga-klubber de kriseramte banker. I SAS Ligaen har tre klubber banker som hovedsponsorer, mens de fleste andre har en eller flere banker som mindre sidesponsorer.


























Fodbold Bech Brannt af
Fodbold Schmeichel får chancen
Aston Villa Laursen klar til Ronaldo-…
Fodbold Duncan: Jeg er klar
Golf 14-årig i finalen med Kje…
Fodbold - Afrikanere mindre intel…




































http://www.soccerwavenorden.c
http://www.soccerwavenorden.com/norge/index.php