Magnus Haglund kan meget vel ende med at blive den næste svensker i spidsen for AaB efter succéserne med Hans Backe og Erik Hamrén.
I følge Nordjyske var Lynge Jakobsen i mandags i Göteborg sammen direktør Poul Sørensen for at forhandle med Haglunds nuværende arbejdsgiver, den svenske klub Elfsborg, om at købe Haglund fri af en kontrakt, der løber indtil 2012.
- Det har jeg ingen kommentarer til. Vi melder først noget ud, når kontrakten med en ny træner er på plads, men vi er selvfølgelig i fuld gang og har allerede kontakt med flere navne.
- Vores mål er at gå efter en langsigtet løsning, siger sportsdirektør Lynge Jakobsen til Nordjyske.
Magnus Haglund er kun 35 år. Han var på tale allerede i sommer, da man i stedet hentede Bruce Rioch ind som en nødløsning. Dengang ønskede Haglund ikke at forlade Elfsborg midt i den svenske turnering, som slutter i begyndelsen. Desuden ville han have sin assistent med til AaB.
Elfsborg er i øjeblikket på andenpladsen i Allsvenskan og har stadig mulighed for at vippe førende Kalmar FF af pinden og dermed genvinde det mesterskab, som klubben senest vandt i 2006 - også med Haglund som cheftræner.


























Fodbold - Afrikanere mindre intel…
Fodbold Vi er bare venner
Fodbold Ståle langer ud efter Ols…
Fodbold 10 mio. kr. til Bendtner
Ishockey Blodbad på vej
International fodbold Stem på årets landshold …



































