Vejle ophæver kontrakt med japaner
SAS Liga-klubben Vejle Boldklub har i dag valgt, at ophæve kontrakten med japanske Suguru Hashimoto, som aldrig formåede at imponere ledelsen.
Vejle Boldklub valgte i januar 2007, at underskrive en kontrakt med japanske Suguru Hashimoto, som gjorde et positivt indtryk på klubben i hans daværende prøvetræning.
Siden sin underskrivelse på kontrakten, har Hashimoto kun spillet fire kampe, og han indgår ikke i klubbens fremtidsplaner, hvorfor man i dag ophævede hans kontrakt.
”Suguru Hashimoto har på trods af fravær af spilletid på Vejle Boldklubs bedste hold i hele kontraktperioden været en spiller med en udtalt professionel indstilling,” fortæller Hans Lauge til klubbens hjemmeside.
”Han har taget sit personlige ansvar og har både til træning og i kampe bidraget med asiatiske dyder: flid og loyalitet. Ad den vej har ‘Hashi’ været en inspiration for både spillere, trænere og Vejle Boldklub som en helhed. Vi ønsker Suguru Hashimoto alt det bedste i den videre karriere.”
Hashimoto, som har rundet de 26 år, ville oprindeligt først have kontraktudløb ved årsskiftet.
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Log ind eller meld dig til.
Teksten er ikke vurderet.
d. 04/12/2008 22:52 | 