Oliver Kahn siger farvel til sit aktive fodboldliv på Allianz Arena i München

Oliver Kahn siger farvel til sit aktive fodboldliv på Allianz Arena i München

Foto: Kai Pfaffenbach © Scanpix

 

Kahn vil formidle følelser og glæde

04. sep. 2008 13.55 Int. fodbold

Oliver Kahn har lagt handskerne på hylden, og nu er fortsætter målmanden som ekspertkommentator for tysk tv.

Det bliver en blid side af den ellers højtråbende målmandslegende, man kommer til at se og høre på tv.

- Jeg har været aktiv i denne sport i 20 år og har lært at elske den. Nu vil jeg forsøge at formidle dét, som fodbold bør være: Følelser og glæde, siger Kahn.

Han får sin debut på den anden side af kameraet på onsdag, når Tyskland møder Finland i VM-kvalifikationen på ZDF.

- Han er den bedste diploment mellem mandskabet og mikrofonen, som man kan finde, siger Johannes B. Kerner, der er tv-stationens fodboldvært og får Kahn ved sin side på onsdag.

Oliver Kahn spillede sin afskedskamp i tirsdags, hvor det blev til 1-1 i en venskabskamp mellem spillere fra Bayern München og det tyske landshold.

Efter 557 Bundesligakamp, 86 landskampe og 24 titler forlod han Allianz Arena i München og modtog klapsalver fra de 69.000 tilskuere.

Kahns sidste titel blev mesterskabet med Bayern i foråret. Han startede sin karriere hos Karlsruher SC i 1987, men kom i 1994 til Bayern München.

Oliver Kahn sammen med sportsværten Johannes Kerner fra ZDF på Allianz Arena

Oliver Kahn sammen med sportsværten Johannes Kerner fra ZDF på Allianz Arena

 
 

Seneste nyheder

 
  

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Int. fodbold

© Copyright DR 2008. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.