Fodboldlandsholdet ankom torsdag 4. september til Budapest, hvor de lørdag spiller VM-kvalifikationskamp mod Ungarn, her trætte spillere i sort.

Fodboldlandsholdet ankom torsdag til Budapest, hvor de lørdag spiller VM-kvalifikationskamp mod Ungarn, her trætte spillere i sort.

Foto: Liselotte Sabroe © Scanpix

 

Peitersen: Olsen må gå på kompromis

04. sep. 2008 14.48 Landsholdet

Det bliver næppe et sprudlende dansk landshold, der tager hul på VM-kvalifikationen mod Ungarn på lørdag. Det kan blive en kamp, hvor danskerne bliver tvunget til at gå efter det ene point.

Det er især skaderne hos Jon Dahl Tomasson og Nicklas Bendtner, der bekymrer DR Sportens fodboldekspert Birger Peitersen.

- Hvis støtterne, der skal bære holdet igennem, er væk, så bliver landstræner Morten Olsen nødt til at tænke mere defensivt. Det er lidt af en nedtur for ham, hvis han må sende et hold på banen, der er tvunget til at spille med en fodboldfilosofi, som han ikke tror på, siger Birger Peitersen.

Foruden Tomasson og Bendtner er også målmand Thomas Sørensen tvivlsom til kampen i Budapest. Og Birger Peitersen mener da også, at landstræneren står over for noget af et puslespil.

- Det er en meget urovækkende situation. Alt det, han har brugt masser af måneder på at forberede sig og glæde sig til, ligner nu et puslespil, siger Peitersen.

I stedet for at gå efter tre point i Ungarn og tre i Portugal daler forventningerne nu.

- Ambitionerne skal revurderes. Alle kan se, det er en svær opgave, landsholdet står overfor i Ungarn. Vi havde måske regnet med, at vi nu skulle vise, at vi skal til VM næste gang. Nu skal vi bare klare os igennem strabadserne og håbe på et uafgjort resultat, siger Peitersen.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Landsholdet

© Copyright DR 2008. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.